Beskrivelse
Endnu engang sad jeg med notesbogen i hånden. Jeg havde forsøgt at lade være med at skrive, med tanker som: ‘Hvad bilder jeg mig egentlig ind?’ og ‘hvem tror jeg lige, jeg er?’ Alligevel greb jeg gang på gang mig selv i at formulere sætninger. Jeg kunne ikke lade det ligge.
En tanke var begyndt at spire. På et tidspunkt besluttede jeg mig for at se, hvad spiren kunne blive til – om den overhovedet havde potentiale til at udvikle sig og måske, hvem ved, blomstre.
Jeg vidste med det samme, at hvis jeg skulle skrive om mine levede erfaringer, måtte det have et formål. Jeg ønskede ikke at fortælle min historie blot for fortællingens skyld. Jeg ville sætte mine levede erfaringer i perspektiv ved at væve dem sammen med psykologisk indsigt med henblik på at kaste lys over følelsesmæssigt omsorgssvigt i opvæksten og de spor, det kan trække langt ind i voksenlivet.
Bogen er skrevet med bevidstheden om, at uanset hvor umage jeg gør mig for at videregive episoder og fortællinger fra mit liv så objektivt som muligt, så vil de være farvet af, at de er skrevet af mig. Det er min oplevelse, min tolkning, min forståelse, mine reaktioner samt mine tanker og følelser, der videregives og dermed præger beskrivelsen.
Niels Jørgen –
Bogen er en førstehåndsberetning om levet liv, følte følelser og tænkte tanker. Det er en beretning om et barn, et lille men også stort menneske, der bliver isoleret, svigtet og kanøflet af dem, som netop skulle være de sidste til at kanøfle. En kanøflen der varer ved til langt inde i voksenlivet.
Men det er også en beretning om, hvordan det lykkes forfatteren at bryde ud, bryde mønstre og blomstre i et meningsfuldt liv. Om den næsten umenneskelige indsats, hun skulle yde for at det hele kunne lykkes.
På trods af alvoren er bogen skrevet med humor, underfundighed og ikke mindst med faglig indsigt. Nu har jeg læst bogen, men den har ikke sluppet mig. Det er ikke bare “jeg har læst en god bog”, men nærmere “jeg har haft en stor oplevelse” – en ind-under-huden oplevelse.