Beskrivelse
Rummet var mættet af spænding og forventning. Alle fem tilstedeværende stirrede på en stor sort krukke, hvor de hver især lige havde lagt en sammenfoldet A5 seddel i. På hver seddel stod et job, der skulle udføres … og ingen vidste hvem, der havde skrevet hvad. Nu skulle der trækkes lod.
Jacob havde egentlig syntes, det var en mærkelig fritidsinteresse at have, men han ville gerne være med i kliken, altså måtte han deltage … ja spille med. Opgaverne var meget forskellige og uden vold, indtil Jonathan trak sin seddel. Han skulle voldtage en … ung eller gammel efter eget valg. Jonathan fortrak ikke en mine, heller ikke hans tvillingebror, Jesper, lod sig mærke med noget. Jacob nåede lige at tænke, de var ret kolde i røven, inden han, som den sidst ankomne i gruppen, skulle trække sidst. Med et sug i maven trak han sedlen. Alles øjne var rettet mod ham. Hvad skulle han gøre?
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.