Da Min Livmoder Blev Syg – Af Lone Rohmann

(11 kundeanmeldelser)

kr. 189,95 inkl. moms

Lone Rohmann udgiver her sin debutbog ”Da Min Livmoder Blev Syg,” en medrivende beretning om, hvordan man eventuelt kan håndtere at man får konstateret cancer i livmoderen. Hvordan man kan overleve i en sådan livskrise, og stadig have sig selv i behold. Lone Rohmann kommer ikke med den eneste opskrift, men har fat i den lange ende, hvilket hendes mange foredrag bevidner, hun vækker med andre ord genklang.

Bogen er skrevet i genren ”Stream of consiousness,” hvilket vil sige, at læseren hele tiden et med i de samme pulsslag som Lone Rohmann selv oplevede gennem hele processen.

Kategori: Forfatter:

Beskrivelse

“Er du træt” spurgte hun, og hun tænkte selvfølgelig på, at jeg havde blødt så meget. Så jeg fik taget en blodprøve ift. jernmangel, og selvfølgelig havde jeg også mistet blod. Hvad sker der lige for mig? Mens jeg sad i venteværelset for at få taget blodprøven og bagefter for at komme ind til lægen igen, fik jeg aflyst resten af min dag. Jeg kunne ikke liiige overskue at skulle hjem og være noget for andre – det her skulle jeg lige fordøje. Ikke at jeg troede, det var noget. Det var jo ikke derfor, jeg var taget til lægen. Jeg var lidt tom.

Da jeg blev kaldt ind igen, var jeg meget forvirret og ked af det… Hvad er alt det her for noget – mig – måske kræft…? Men – ingen i min familie har det – det måtte helt sikkert bare være muskelknuder – og min tur til Frankfurt her midt i oktober… Selvfølgelig kom jeg med – det er jo bare muskelknuder.

Jeg tog hjem – anede ikke lige, hvad der var op og ned, ringede til en veninde, var mega ked af det, men samtidig var jeg jo bare så skråsikker på, at det ikke var alvorligt. Så – nu skulle jeg lige have fortalt det til pigerne. Jeg kan huske, jeg hele tiden prøvede at overbevise mig selv om, at det ikke var noget. Det var ikke med i min plan omkring mit liv, og jeg skulle jo til Frankfurt, og det kommer jeg uanset hvad!! Bob Proctor skulle bl.a. undervise, og jeg skulle på scenen, så det var ikke en mulighed at blive hjemme – alt var jo planlagt, så det skal nok gå. Noget heeeelt inde bag i mit hoved gnavede alligevel.

11 anmeldelser af Da Min Livmoder Blev Syg – Af Lone Rohmann

  1. Dorthe Møldrup

    Bogen “Da Min Livmoder Blev Syg”, skrevet af Lone Rohmann, er meget mere end en skæbnesvanger fortælling om et hårdt sygdomsforløb.
    Bogen indeholder så meget mere om livet, og minder samtidig om en selvbiografi, hvor forfatteren lukker læseren helt ind i sin intimsfære.
    Den reflekterende læser vil desuden kunne opleve en form for (gratis) personlig coachning, gemmen tankevækkende og gode værktøjer til ændring af egen adfærd (Mindset), og med mange fantastisk sigende, og anvendelige Citater,
    Som titlen indikerer, er det en yderst gribende fortælling om, pludselig at få konstateret cancer. Hvad kommer der til at ske? Hvordan kan man håndtere, både egne, og ens nærmestes frustrationer, som naturligt indeholder både håb, humor, glæde, frygt og angst -og kan man det?
    En absolut anbefalelsesværdig bog -og ikke mindst hvis du efterfølgende tør, eller har lyst til, at se lidt nærmere på, om du selv trænger til lidt ændringer og forbedringer i dit liv?

  2. Gitte Petersen

    Denne bog er SÅ rørende smuk, autentisk, sjov og helt igennem fantastisk. Jeg kunne ikke slippe bogen da jeg først var startet… Lone formår virkelig at skrive på sådan en super “helt nede på jorden måde” – og jeg fik virkelig et indblik i det hårde forløb hun har været igennem….Sætningen “nogle gange kommer de smukkeste gaver bare i det grimmeste papir” forstår man virkelig når bogen er læst. Den er SÅ god, og giver virkelig stof til eftertanke i forhold til hvorvidt du egentlig lever dit Liv indefra og ud, eller om du lader dig styre af de ydre omstændigheder…..

  3. Gunhild Rohmann

    Den er smuk barsk og rørende, da det er vores datter var det svært at stå på sidelinjen og følge med og intet kunne gøre og ikke mindst for vores 2 seje børnebørn der var aller tættest på igennem hele forløbet godt gået alle 3.

  4. Pia Gissel

    En bog der virkelig er værd at læse. Omhandler Lone’s kræftbehandling og ikke mindst hvordan hun mentalt klarer behandlingen og samtidig vil være mor for sine 2 piger. Bogen er med mange sjove og humoristiske historier fra Lone’s liv
    En bog man har svært ved at slippe

  5. Berit Punarvasu Daugbjerg

    ❤️🙏🏾Tror ikke det skader, hvis du læser dette opslag. Jeg vil være taknemmelig, hvis du gør🙏🏾❤️.
    Til dem som kender mig, så ved man,
    -At jeg sjældent læser bøger, fordi at jeg altid har fået at vide i folkeskolen, at jeg ikke kunne læse.(underforstået, hurtigt og fejlfrit, som de andre).
    Min pointe er, at jeg købte bogen på billedet. Fordi jeg kender personerne i bogen, og tænkte at den kunne jeg godt tænke mig at stamme mig igennem. Den er læst på en dag😱.
    Når jeg kan, kan du også!
    For pokker hvor er det bare en fantastisk bog. Man kommer hele følelsesregisteret igennem. Jeg har ikke let til tårer, for jeg er en af de “seje”, eller jeg gemmer mig lidt, fordi at jeg kan klare det hele selv…hvis muligt.
    Bogens forfatter har så meget at byde på med hendes bog. Du kan med garanti se dig selv, i mange af de situationer hun beskriver. Beslutninger eller mangel på samme, som man skal tage. Den beskriver, og tillader mig, at skrive vi kvinder. Hvordan vi desperat prøver, at få alle ender til at nå sammen, på en og gerne på samme tid😅😢. Hvodan hun trods modgang og udfordringer med eks. Kræft og alenemor, alligevel står her som en fantastisk sejrskvinde.
    Invincible og klar til at leve det liv hun har valgt, at sige ja tak til. Hun giver dig så meget at tænke over, mens man læser bogen. Så det er ren terapi at læse den. Det er en bog der kan læses igen og igen, så jeg vil klart anbefale dig at købe den. Tak du skønne væsen, for at tage mig med på din reje. Jeg har jo fulgt den, fra en anden vinkel. Det har gjort, at jeg kan bruge den til, at kigge indad fra forskellige vinkler. Specielt i forhold til, hvodan jeg selv kan blive bedre til, at have fokus på de mennesker omkring mig. Min rolle som
    – mor
    – butiksleder
    – veninde
    – datter mm.
    Men vigtigst, nemlig MIG.
    At mærke efter hvilke mennesker jeg vælger til, og hvilke mennesker der vælger mig til.
    Du er og bliver invincible Lone Rohmann. Du har nogle seje piger der. Er mega taknemmelig over, at vores veje mødtes.
    Du og dine fortjener virkelig det bedste❤️🙏🏾.

  6. Lene Greve

    Fik købt bogen og tænkte jeg nok ikke fik den læst helt, men ville da læse lidt i den, inden jeg lagde mig til at sove… Der røg så to nætters søvn, for den bog er om nogen svær at lægge fra sig, når man først er kommet i gang med at læse. Den er skrevet så følsomt, humoristisk og beskrivende, at man føler, at man er der – lige der på hospitalet sammen med Lone og hendes super seje døtre. Lone formår at fortælle om noget meget svært, som oftest virker skræmmende, på en måde, så der bliver fnist og grædt ja hele følelsesregisteret bliver brugt. Samtidigt lærer man lidt om at bruge det svære til at udvikle sig selv gennem svære tider. Kan varmt anbefale denne bog især til dig, der gerne vil vide lidt om at komme igennem et kræftforløb med humor og vid.
    Mine varmeste anbefalinger.

  7. Hanne Bertelsen

    Lone Rohmann har skrevet en helt igennem fantastisk bog med titlen “Da min livmoder blev syg”.
    Det er en gribende og rørende historie, hvor man kommer igennem hele følelsesregisteret
    krydret med en portion humor.
    Man følger Lones kamp i hendes kræftforløb fra start til slut og hvordan hendes to seje piger hjælper og støtter hende igennem hele forløbet, samtidig med at de bære rundt på frygten og fremtiden for deres mor.Det er en kæmpe rutschebanetur de tager sammen.
    Bogen fortæller også om hvordan denne sygdom fik vendt om på Lones liv, hun fik timer og dage til at finde ud af hvad der var vigtigt for hende og hvad hun gerne ville fremadrettet med livet, det ene mål var bl.a. at skrive en bog.
    Det formår hun at gøre imens hun kæmper med sin sygdom og samtidig skal fungere som mor for hendes to piger.Hun er den sejeste kvinde jeg har mødt.
    Denne her bog giver så mange værdier og tanker omkring livet.
    Kan kun sige , køb bogen i dag og du slipper den ikke før sidste blad i bogen er læst.

  8. Helle True

    At finde gaven bag den grimme indpakning.
    At læse Lone Rohmann’s bog, “da min livmoder blev syg”, er som at sidde i sofaen og lytte til en venindes historie. Indimellem nikker du bekræftende. I næste nu løber der er par tårer på din kind, der linjer senere aflyses af lys og latter.
    Det kunne “bare” være en historie om et kræftforløb. Men Lone vil mere med sin fortælling. Og som alle gode historier fortæller bogen sin beretning på flere plan. Det er helt op til dig, hvor den tager sig med hen.
    Mine varmeste anbefalinger.

  9. Henriette Christensen

    Lones bog er autentisk, kærlig, oprigtig og hendes humor midt i det kaotiske, gør bogen så…levende.
    Hun inviterer os alle ind i hendes inderste tanker og følelser.
    Vi får et indblik i sygdommen forløb fra start og til hun erklæres rask og de tanker og følelser der følger med ved sådan en alvorlig sygdom. Betydningen af tilstedeværelsen af sine nærmeste, her hendes døtre, der sammen med hende kommer i gennem krisens op og nedture er meget stærk.
    Lones mindset er den røde tråd gennem bogen. Hun havde sat sig nogle mål, inden hun bliver syg, men tiden til at finde den virkelige mening med livet giver sygdommen hende tiden til at reflektere og hendes tro og overbevisning på at hun BLIVER rask er så stærk, at du som læser er overbevist om at det her klarer hun for der er så meget forude som hun skal.
    Tak Lone for at vi må dele dette forløb med dig. Tak for din ærlighed i det værst tænkelige.

  10. Ulla Petersen

    Lone har med bogen, på en autentisk, kærlig og humoristisk måde, givet mig indblik i hvordan hun har taklet hendes hverdag, med alle de udfordringer der kom til hende, før, efter og ikke mindst under hendes kræftforløb. Lone sætter sig nogle mål, og er meget bevidst om, hvad hendes tanker gør ved hende. Som læser kommer vi bla. på en medrivende og synes jeg reflekterende og lærerig måde, ind i en fortælling af, hvordan vi via vores tanker, kan være med til skabe og rumme følelser og derved påvirke vores liv (skvalitet)……Tak Lone🙏❤️ og godt gået!!! ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Bogen kan varmt anbefales

  11. Lotte Gjesing

    En meget velskrevet og medrivende bog, Lone Rohmann skriver lige fra hjertet, så ærligt om alt og trods alvoren med en skøn humor, så hele følelsesregisteret er i spil. En rørende bog om hvordan Mor Lone og hendes to fantastiske piger kommer igennem hendes alvorlige sygdomsforløb.
    Det er ikke kun en fortællende bog om en hård livssituation, Lone fletter så meget lærerig bevidsthed ind om, at vi har et fantastisk sind som vi aktivt kan bruge til at skabe det liv vi ønsker, trods omstændighederne og det er Lone selv et lysende eksempel på.
    Som Lone Rohmann skriver “Nogle gange kommer de smukkeste gaver i det grimmeste papir” … denne bog er en “smuk gave i smuk papir” så jeg kan virkelig anbefale at læse denne bog, den sætter aftryk❣️

Tilføj en anmeldelse af varen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *