Emma Næsby
Emma Næsby er 18 år og pt. hf-studerende. Inden hun startede på hf-uddannelsen var hun udvekslingsstudent i staten Michigan i 2019-2020.
Hendes ophold bød på mange uforudsigelige ting, og var langtfra hvad hun havde forestillet sig, og nogensinde havde turde håbe på. Hun gennemlevede skift af både værtsfamilie og skole samt psykisk tortur og overvågning i eget hjem. Som om det ikke var nok, blev hun svigtet af organisation og de mennesker der skulle være der for at hjælpe.
Med bogen “Mit udvekslingsår på godt og ondt”, tager Emma os med på hendes rejse fra start til slut, hvor vi som læsere er en flue på væggen og får alle detaljerne med omkring hvordan det var at være flere tusinde kilometer væk hjemmefra, og skulle stå ved sig selv, og på egne ben. Hvordan klarede Emma det, og hvad er hendes tanker omkring udvekslingsopholdet i dag – er nogle af de spørgsmål bogen besvarer.