Forlaget Muse blev i april 2019 stiftet med det ønske, at være med til at tilgodese udsatte grupper i samfundet.
Forlaget Muses virke ses særligt ved, at forlaget donerer en betydelig del af sit årlige overskud til velgørende formål, ved regnskabsårets afslutning. Hvilke grupper der støttes og i hvilket omfang, vurderes af forlagets direktion, og dette offentliggøres derefter på forlagets hjemmeside. Dertil skal lægges, at der i forbindelse med konkrete projekter, kan være mulighed for, at andelen til donation bliver større ud fra salgbarhed af udgivelsen – dette tages ud af forlagets andel.
Hvem der støttes ud fra dette, kan aftales i samarbejde med den givne udgivelses forfatter.
For at øge chancen for at kunne donere og derved hjælpe hurtigst muligt, arbejder alle frivilligt det første stykke tid. Dette gælder alle på forlaget, selvom de er uddannet og professionelle, jurist, webmand, korrektur osv. Kun ydelser købt udefra modtager honorar, og her er der aftale om mindre gager i opstarten.
På Forlaget Muse tilstræber vi at give hver enkelt udgivelse, hver enkelt forfatter, samt alle andre, der er forbundet med Forlaget Muse, en personlig service samt rådgivning.
I Forlaget Muse har vi tilknyttet professionelle folk fra bog og forlagsbranchen, som alle har lang erfaring, viden, kunnen og passion for det kreative, men medmenneskelighed er vores varemærke.
Forlaget Muse – når ord og handling går hånd i hånd.
Firmaet bag forlaget er Forlaget Muse ApS. CVR: 40429859.
Samarbejdspartnere
Vi samarbejder med en række forskellige samarbejdspartnere, bl.a. i forhold til illustrationer, trykning, korrekturlæsning m.m.