Henrik Møller Jensen er den 18. maj aktuel med bogen Joseph Haydn – En mosaik af hændelser og musik, som forløber for Haydns 300-års jubilæum i 2032. Her kan du læse lidt om Henriks virke, samt interesse for Haydn og musikken. Foto: Dorte Møller Jensen.
Hvorfor har du skrevet denne Haydn-biografi?
Jeg blev fanget af Joseph Haydns musik, da jeg var 12-13 år, i præpuberteten. Jeg tror, det skyldtes de socialistiske impulser fra min mor: jeg har altid følt omsorg for de svage. Og Haydn begyndte som meget fattig og forsømt. Derfor passer det faktisk rigtig godt, at netop forlaget Muse udgiver en Haydn-biografi. Desuden mærkede jeg, at han blev betragtet som en mindre komponist end Mozart og Beethoven. Det, syntes jeg, var uretfærdigt.
Der er nok også en musikalsk grund: som musikelsker er jeg primært interesseret i musikken i sig selv og i mindre grad i teksterne, og Haydn er grundlæggende instrumentalkomponist. Så han og jeg går i den grad i spænd. Derfor har Haydn fulgt mig hele livet, og jeg bliver aldrig fri for ham – også selv om jeg nu har skrevet en bog om ham – egentlig for tredje gang, men denne gang er det til udgivelse.
Hvad er det særlige ved komponisten Joseph Haydn?
Det særlige ved Joseph Haydn er nok, at han kom fra fattigere vilkår end sine kollegaer. Bach, Mozart og Beethoven kom alle fra musikerfamilier, altså middelklassen, og havde fået musikalsk skoling, fra de var små, de var foran på point. Haydn måtte i meget højere grad selv opsøge viden om sit fag, og han oplevede som ung endda sult. Derfor er hans liv en rørende historie. Det, at han skulle opfinde alt selv i sit liv, går igen i hans musik, som altid er under forandring, han blev ved med at eksperimentere til den sidste node. I rigtig mange af hans værker har man en fornemmelse af, at det begynder fra ingenting ud af en tilfældighed, fra en ubetydelig kim og vokser herfra.
Hvorfor læse netop din bog om Haydn, når der er skrevet så mange andre om ham?
Det særlige ved min? Et menneske er vel i bund og grund det samme som ung og når det bliver ældre, men der sker jo også forandringer. Voldsomme hændelser, livserfaring og påvirkninger fra omgivelserne. Jeg har mere systematisk end andre spottet de anekdoter og breve, der viser, at Haydns holdninger forandrede sig undervejs. Han var som alle andre påvirkelig af tidens strømninger, som jo i hans tid blev Oplysningen, den franske revolution og den gryende Romantik. Det mere konstante var den katolske kirke, men selv den var jo i forandring, så heller ikke i den ramme bevarede man traditionelle forestillinger om verden og det guddommelige.
Noget andet, jeg har gjort, er at indtænke, hvordan det var at være menneske i den tids hierarkiske rammer og i den tids magtbalance mellem kønnene.
Hvad betyder kunstnerens liv og lidelser for musikken?
Musikken er kun delvist og meget indirekte et termometer for kunstnerens indre tilstand. Omvendt kan det forekomme, at skabelsesprocesserne forandrer den skabende: musik er noget farligt noget! Det, mener jeg, nogle gange har gjort sig gældende for Haydn. Den synsvinkel er jeg indtil videre alene med. Også at hans kærlighedsliv forandrede ham og influerede på musikken.
Jeg har tænkt meget i Oplysning, og ud fra denne strømning kan musik blandt andet forstås som led i et oplysningsprojekt, som en slags pædagogisk instrument. Det mener jeg, er relevant for Haydn, og det har jeg ført igennem i min fremstilling. Dette angår både musikkens udformning og komponistens status.
Hvorfor kalder du biografien for en mosaik?
Det er almindeligt i komponistbiografier at begynde med en levnedsbeskrivelse, bagefter måske en personkarakteristik og så en beskrivelse af musikken. Jeg har ønsket at kæde det hele sammen, da min erfaring siger mig, at musik og liv er vævet ind i hinanden. Det kan jeg gøre med mosaikformen, hvor de forskellige elementer (livshændelser, musikstykker og rørelser i miljø og samtid) kan stå tæt ved siden af hinanden, så det står kronologisk, hvorefter læseren ved min og egen hjælp selv kan vurdere, i hvor høj grad elementerne har indflydelse på hinanden/hænger sammen. En af det sidste århundredes største Haydn-forskere, H. C. Robbins Landon, gjorde faktiske det samme i sin gigant-udgivelse ”Haydn, Chronicle and Works I-V”, men her er stoffet så omfattende, at hverken han selv eller læseren kunne se skoven for bare træer. Landons værk er til gengæld en gave til eftertidens biografer, hvis ellers de danner sig egne ideer om konturerne af skoven, inden de går på opdagelse i værket. Min bog er fuld af egne ideer om, hvordan skoven ser ud.