Hvem er Helle Rindal

Helle Rindal

Helle Rindal er den 28. maj 2026 aktuel med bogen Kosmisk Kredit. Her kan du læse nærmere om hvordan bogen fik sin spæde start, og hvad Helle selv tænker om den. Du kan læse mere mere om Helle og hendes bog på https://www.hellerindal.dk/kosmisk-kredit/. Foto: Helle Rindal/Camilla Hey.

Hvem er du som forfatter?

Jeg har aldrig tænkt på mig selv som forfatter, før nu, men jeg har altid skrevet. Dagbog, tanker i endeløse notesbøger og brændende kærlighedsbreve i min ungdom. Ordet har altid været i mig og er en del af mig.

Jeg elsker selv at læse. At blive helt opslugt af en fortælling, leve mig ind i en anden verden og lade min egen fantasi skabe billederne til de ord, jeg læser.

Som forfatter er jeg optaget af mennesket. Af hvorfor vi vælger, handler, elsker og lever, som vi gør. Jeg er optaget af det autentiske i livet, af det usagte og af mennesker, der lever utraditionelt. Mennesker, der tør være anderledes, tør vælge for sig selv og med hjertet.

Jeg er også optaget af mod. Ikke som noget heroisk, men som det at gøre noget, selvom det føles sårbart og skræmmende. Som at udgive en bog for første gang. At sende sine ord, sine erfaringer og noget meget personligt ud i verden uden at vide, hvordan det bliver modtaget. Måske undersøger jeg gennem mit forfatterskab, hvad det vil sige at være modig – også når stemmen ryster lidt. Og jeg kan mærke, at der allerede er en ny bog undervejs. Lige nu hedder den Solitudevej.

Hvornår og hvorfor begyndte du at skrive?

Jeg har altid skrevet, men processen med Kosmisk Kredit begyndte for 10-12 år siden på mit første skrivekursus på et bibliotek på Amager. Vi skulle beskrive noget, der havde sat sig i os. Aftenen inden havde jeg haft den oplevelse, der senere blev til scenen “Spøgelsesdansen” i bogen. Jeg lukkede øjnene, genkaldte mig dansegulvet og følelserne – og derfra skrev jeg.

Det er scenen, hvor jeg tror, jeg ser min datters “ukendte” far, og hvor jeg i mit indre bliver konfronteret med mit eget valg og fravalg. Det blev min begyndelse på at skrive mere bevidst.

For mig er skrivning også et terapeutisk rum. Et sted, hvor det svære, det grimme og det, vi ikke siger højt, kan finde en vej ud og ned på papiret. Alt det, der ligger dybt under overfladen, får en form gennem ordene.

Jeg har også brugt skrivningen til at skrive en legacy til min datter. Og samtidig har jeg ønsket at dele noget med verden. Ikke som et spejl, men som en dør ind til et rum i andre mennesker, hvor de måske kan gå på opdagelse i deres egne relationer, valg, kærlighed og drømme.

Hvad er formålet med din bog?

Formålet med Kosmisk Kredit er ikke at give et entydigt svar eller pege på, hvad der er rigtigt og forkert. Jeg håber snarere, at bogen kan åbne et rum med flere perspektiver.

Vi kender eller forstår sjældent hele billedet. Det, der udefra kan ligne et egoistisk valg, kan indefra være truffet i kærlighed og stor længsel. Men alle valg har konsekvenser. Og nogle konsekvenser forsvinder ikke igen. Hvordan lever vi så videre med dem?

Jeg håber, at Kosmisk Kredit kan give flere nuancer på, hvorfor vi mennesker vælger, som vi gør.

Mit håb er, at læseren bliver rørt og ramt. At man mærker, at der er noget på spil. Flere af de første læsere har beskrevet bogen som stærk, sårbar, smertefuld, intens og fuld af kærlighed, tvivl og håb. Hvis bogen kan åbne sådan et sted i læseren, så har den gjort noget vigtigt.

Hvad er det vigtigste i en god tekst?

En god tekst får mig til at læse videre. Den får mig til at tænke, mærke og reflektere. Måske sætter den følelser i gang, måske bliver den siddende i kroppen bagefter.

For mig kan en god tekst være mange ting. Det kan være et digt, en sangtekst, en tung roman, en biografi, en klumme eller en artikel. Formatet er ikke det vigtigste.

Det vigtige er, at teksten føles autentisk. At den har sanselighed, nærvær og noget, jeg kan genkende i mig selv. At den, der har skrevet den, har noget på hjerte. Noget at dele. Noget, der kan give flere farver, udvide horisonten eller ramme en ny tone i mig.

Det vigtigste i en god tekst er måske i virkeligheden det, jeg mærker og husker, når jeg har lagt den fra mig. Det, der bliver.

Skriv et svar