Hassan er aktuel med digtsamlingen ”Verden imellem mine fingre”. Her får du et indblik i Hassans tanker, med fokus på det ikke at være etnisk dansk. Han deler sine ord omkring sprog og andre barrierer ved sin opvækst, flygtninge og kærlighed.
Hvornår begyndte du at skrive?
Jeg har skrevet on/off i et par år, med års mellemrum. Til at starte med havde jeg ikke et reelt formål. Jeg skrev bare for at skrive, hvad der nu fyldte mine tanker.
Hvad er formålet med dine digte?
Betragter man digtene enkeltvis, har de hver deres fortælling. Betragter man dem samlet, dækker de over forskellige emner, og set fra forskellige vinkler. De fleste er set fra min stol, men jeg forsøger i nogle digte at sætte mig i andres sted, og fortælle om en verden fra dem der overses. Med min baggrund har jeg en fod i hver lejr. Jeg er vokset op som et dansk individ, men min rødders historie er en anden. Og denne fortælling har været vigtig for mig at fortælle.
Så overordnet set, har jeg haft en lyst til at bygge bro, ved at dele min historie, og illustrere at bag de mørke øjne og en lidt mørkere hud, gemmer dig sig en person, som bl.a. ønsker at gøre op mod fordomme og sætte temaet integration på dagsordenen fra sin stol.
Har du prøvet at begynde på et digt, som endte med at skifte retning?
Det har jeg. Nogle digte har jeg skrevet over længere tid, og jeg kan have været i gang med flere digte på en gang, hvor nogle først afsluttes flere måneder efter de blev påbegyndt. Andre kan være skrevet på et par minutter. Så under opstarten af et digt, kunne den f.eks. godt være positiv-rettet, men senere hen i forløbet, kan ”genren” have ændret sig.